Som vi for nylig rapporterede, Finlands finansministerium har offentliggjort et opdateret lovgivningsmiljø designet til at lette crowdfunding af gæld og egenkapital. Målet er at “forbedre finansiel formidling og dermed økonomisk vækst.” Den finske økonomi havde en BNP-vækst på 0,5% i 2015 efter tre års recession, så de leder efter yderligere metoder til at forbedre kapitaldannelsen. De nye regler forventes at kunne træde i kraft den 1. juli 2016. Ud over den lovgivningsmæssige opdatering har Finlands regering offentliggjort en forklarende opgave designet til at uddanne interesserede parter.

Mens størrelsen af ​​crowdfundingmarkedet i Finland er relativt lille, anslået til 84,4 mio. € i 2015 (48% stigning i forhold til året før), er skiftet af alle former for finansiering en global bevægelse.

Det færdige marked er opdelt som følger:

• aktiebaseret crowdfunding: EUR 15,5 mio. (egenkapital indsamlet fra mennesker til virksomheder)
• lånebaseret crowdfunding: ca. 68,9 mio. EUR (peer-to-peer-lån formidlet til forbrugerne 46,3 mio. EUR og lån formidlet til virksomheder 22,6 mio. EUR).

Den færdige regering oplyser, at de mødtes med vigtige interessenter snesevis af gange i forbindelse med projektet. “Der er gjort alt for at tage feedback fra høringer og erklæringer i betragtning ved udarbejdelsen af ​​loven.” Det nuværende forslag understøtter væksten i crowdfunding, således at der kun skal offentliggøres et prospekt for et værdipapirudbud, der overstiger 5 mio. € (den nuværende nationale prospektgrænseværdi er 2,5 mio. omfattende end i øjeblikket uden forpligtelse til at udarbejde et separat og ofte ret dyrt prospekt.

Finlands regering forklarer, at crowdfunding komplimenterer traditionelle finansieringskanaler. Den nye form for finansiering har været af “særlig interesse” for så- og vækststadievirksomheder. For investorer tilbyder crowdfunding investeringsmuligheder med højere afkast og højere risiko end traditionelle investeringer. Færdige embedsmænd anerkender den iboende risiko ved at investere i virksomheder i et tidligt stadium. Mange vil mislykkes. Få vil blive en stor succes. Deres “Crowdfunding Act” søger at sikre investorer, der er opmærksomme på risikoen, mens de kanaliserer sektorudviklingen i den rigtige retning.

Hvorfor crowdfunding udviklede sig, peger Finland på de seneste års finansielle kriser. Banker er gået væk fra at stille kapital til rådighed, både på grund af risiko- og lovoverholdelse. Mens tilgængeligheden af ​​finansiering fra banker i Finland siges ikke at være forværret så meget som i mange andre EU-lande, er crowdfunding eller internetfinansiering naturligvis blevet vigtigere.

Deres foreslåede lov gælder i det væsentlige for crowdfunding-formidlere, men den fastlægger også forpligtelser for den part, der opkræver finansieringen gennem crowdfunding og tilsvarende visse rettigheder for investorkunden. Det skal bemærkes, at autoriserede finansielle markedsoperatører også kan udnytte den kendsgerning, at loven er.

Gennem registrering af finansieringsplatforme søger regeringen at skabe en tilstrækkelig tærskel for adgang til markedet. De ser dette som vigtigt set fra perspektivet af troværdigheden af ​​investorbeskyttelse og finansieringsformen. Men hensigten er også at gøre det lettere end andre former for finansiel regulering, der alt for ofte er ret dyre. Oplysningsforpligtelser for platforme vil blive afklaret og forenklet, og dette gælder både for crowdfundingformidlere og for de virksomheder, der erhverver finansiering gennem crowdfunding.

Interessant nok har loven ingen virkning på situationer, hvor en forretningsenhed, der søger finansiering, udøver sin mulighed inden for rammerne af forretningsfrihed til at skaffe midler fra mennesker ved uafhængigt at tilbyde sine egne værdipapirer. For eksempel kan værdipapirer udbydes via forretningsenhedens eget websted i form af en aktieemission. En crowdfundingformidler bruges ikke i et sådant arrangement. I sådanne tilfælde skal den forretningsenhed, der søger finansiering, uafhængigt sikre, at den overholder lovgivningen, for eksempel aktieselskabsloven og værdipapirmarkedsloven.

I henhold til den nye lov kan crowdfunding til forretningsaktiviteter indsamles af en forretningsenhed (aktieselskab, andelsselskab, kommanditselskab, aktieselskab, europæisk aktieselskab, europæisk andelsselskab, sammenslutning) eller en fond. Den part, der indsamler crowdfunding, kan ikke være i konkurs eller anden insolvensprocedure. På den anden side forhindrer en omstruktureringsprocedure ikke indsamling af crowdfunding, så længe investorer er tilstrækkeligt informeret om emissionen og de dermed forbundne risici. Den part, der indsamler crowdfunding, kan ikke være et børsnoteret selskab. Den part, der indsamler crowdfunding, er ikke forpligtet til at være en juridisk person; et firmanavn er også muligt.

Den færdige regering siger, at investorbeskyttelse vil blive styrket med klare regler og oplysningskrav. Ifølge finansministeriet vil investorbeskyttelse blive specificeret i et særskilt dekret om oplysningsforpligtelsen for en enhed, der erhverver finansiering gennem crowdfunding. Bekendtgørelsen vil blandt andet indeholde bestemmelser om risikovarsel. Loven har på sin side bestemmelser om procedurer for crowdfundingformidler og dens forpligtelser over for investoren. Loven indeholder også bestemmelser om tilsyn og sanktioner.