2019 vil gå ned som året, hvor verden blev digital valuta skør. Ikke krypto-skør (det var 2017), men skør for at udstede nationale og corporate digitale mønter. Facebook. Kina. Canada. Thailand. Listen over lande og virksomheder, der eksperimenterer med digitale valutaer, er lang og uoverensstemmende.

På overfladen kunne enheder som Facebook og den kinesiske regering næppe fjernes mere fra hinanden, og alligevel forfølger begge med udholdenhed digitale valutaer, der i det hele taget er praktisk taget umulig at skelne.

Nogle lande forfølger åbent centralbankens digitale valutaer (CBDC’er), mens andre udforsker muligheden. Andre nationer, der vides at undersøge sagen, er Uruguay, Sverige og Indien, der har fremsat begrebet en digital rupee i sit udkast til lovforslag om kryptokurver.

Mens de nationer, der har afsløret, at de arbejder på digitale valutaer, har fået overskrifterne, er det mere fortællende dem, der er blevet stille. Eksperter mener, at mange flere nationalstater i hemmelighed udvikler deres egne digitale valutaer, stablecoins og CBDC’er, der truer en forestående valutakrig, der kan tilegne sig dollarens hegemoni. Uanset hvordan fortællingen spiller ud, er det meget klart: nationale digitale valutaer er ikke egnede til at fungere som en universel global valuta. De er heller ikke i stand til at rette op på manglerne ved private udstedte stablecoins.

Hvorfor så mange mønter?

I betragtning af at store fiat-valutaer som US dollar, kinesisk yuan og britisk pund har arbejdet rimeligt trofast i årtier, hvorfor er verden pludselig blevet multicoin gal? En af årsagerne er en slags international FOMO, hvor lande, der er bange for at gå glip af klamring for at holde trit med verdens kinas og singapore.

Ingen ved endnu, om digitale valutaer starter. Men ingen vil risikere at blive efterladt.

Men der er også en anden grund til, at globale ledere ikke synes at være i stand til at slå sig ned på en enkelt, universel digital valuta – protektionisme. Internettet kan være grænseløst, men den virkelige verden er stadig præget af fysiske grænser, hvor et sæt love slutter, og et andet begynder. At få multilateralt samarbejde om udstedelse, regulering, overvågning og håndhævelse af en global valuta er stadig en strækning for langt.

Kineserne ønsker ikke at bruge Facebooks Libra-mønt (og heller ikke USA for den sags skyld). Amerikanske virksomheder ønsker ikke at bruge Kinas suveræne digitale valuta. Og ingen uden for Bahamas ønsker at bruge landets kommende CBDC. De samme geopolitiske begivenheder og sanktioner, der forhindrer iranske virksomheder i at bruge det SWIFT-monetære system eller amerikanske virksomheder i at handle med venezuelanere, gælder for digitale valutaer. Faktisk var Venezuelas ønske om at omgå amerikanske sanktioner en af ​​dens primære grunde til at skabe sin egen oliebaserede digitale valuta, Petro.

Tvetydiggørelse af digitale valutaer og CBDC’er

Centralbankens digitale valutaer er digitale repræsentationer af fiat-valuta. Som sådan er der lidt ved innovation at observere: selv hvor lande vælger at placere deres CBDC på en blockchain, forbliver den låst i et tilladt finansielt system. Blockchain kan give gennemsigtighed, men det kan ikke give censurmodstand: de centralbanker, der udsteder mønterne, bevarer fuld kontrol over hovedbogen, herunder muligheden for at fryse eller vende transaktioner.

“Digitale valutaer” beskriver en bredere kurv med kryptoaktiver, der inkluderer traditionelle kryptokurver og stablecoins. Disse supplerer eksisterende fiat-valutaer i stedet for at fungere som en proxy for dem og er teoretisk tilladt uden brug. Det betyder ikke, at digitale valutaer giver en høj grad af privatlivets fred og tillidsløshed – langt fra det. De, der udstedes af både lande og teknologivirksomheder, vil strengt måles på deres on- og off-ramper, hvilket sikrer, at kun bekræftede brugere har adgang til dem.

Tilbageslaget mod statsudstedte digitale valutaer

Frustreret over begrænsningerne af CBDC’er og stablecoins, der ses i det land, hvor deres udsteder har bopæl, har nogle projekter forsøgt at skabe globale digitale valutaer, der er uhindret af sådanne bekymringer. I et forsøg på at udtænke en digital valuta, der ikke kan devalueres gennem globale valutakrige, der buffeter værdien af ​​de underliggende fiat-aktiver, har nogle projekter udtænkt nye stabilitetsmekanismer. Disse inkluderer MakerDAO, hvis SAI- og DAI-stablecoins fungerer som dollartilknyttede aktiver, der er sikkerhedsstillet ved hjælp af ETH- og ERC20-tokens.

Disse sikkerhedsstillede stablecoins er nu blevet suppleret med Saga (SGA), en ny stablecoin udstedt af Saga Monetary Technologies. SCA er designet som en global digital valuta og bruger en monetær model, hvor den samlede forsyning gradvis mindskes, da den bevæger sig væk fra kurven med internationale valutaer, som den oprindeligt vil blive bakket op af. Målet er at ende med et stabilt digitalt aktiv med lav volatilitet, hvilket giver et alternativ til fiat-backed eller pegged stablecoins.

Saga har en vis alvorlig indflydelse bag sig efter at have rejst $ 30 millioner fra VC’er som Lightspeed, Mangrove Capital Partners og Vertex Ventures. Det har også nok USP’er til at skelne det fra overfladen af ​​andre stablecoins på markedet, hvoraf de fleste er fiat-støttede og dermed underlagt de samme faldgruber som den valuta, de er gift med. Ved at gå over fra kurven med nationale valutaer, som SGA vil blive bakket op af ved lanceringen, håber Saga at nå frem til en global valuta, der er ligeglad med geopolitiske bekymringer og fiat valutasvingninger, og som kan holde sig selv som en uafhængig butik af værdi.

På nuværende tidspunkt skader fiat-valutabevægelser forbrugere og virksomheder, der taber gennem SWIFT- og BACS-gebyrer og den mindskede købekraft i deres nationale valuta, da begivenheder, der spænder fra Brexit til amerikanske handelskrige, påvirker import og eksport. Det første projekt, der skaber en stabil global valuta, der er immun over for politisk og økonomisk uro, antages sandsynligvis bredt. CBDC’er og nationale digitale valutaer er ikke svaret, men det forhindrer ikke nationalstater i at holde ud med dem i de kommende år.