Som mange Crowdfund Insiders ved, da University of Cambridge gik sammen med EY og lancerede Den europæiske benchmarkingundersøgelse om alternativ økonomi, den hidtil største undersøgelse af crowdfunding, peer-to-peer-udlån og andre former for alternativ finansiering i Europa blev indledt. Denne benchmarking-undersøgelse, der blev afsluttet den 6. januar 2015, søger at indfange størrelsen, transaktionsvolumen og vækst på de alternative finansieringsmarkeder i hele Europa fra de 255 crowdfunding- / P2P-udlånsplatforme, der blev modtaget fra 28 europæiske lande. Resultater fra forskningen vil blive gjort tilgængelige i slutningen af ​​februar.

En oplysende række interviews med indflydelsesrige europæiske tankeledere og ideologer fra de store nationale og regionale crowdfunding-foreninger i Frankrig, Tyskland, Spanien, Italien, Holland, de nordiske lande og Storbritannien deltager i denne banebrydende forskning, der er resultatet af benchmarking-forskningen. Støttet af FPF, ANACOFI og AFIP (Frankrig), det tyske Crowdfunding Network, den spanske Crowdfunding Association, Crowdfunding Hub (hollandsk), AISCRIS (Italien), den nordiske Crowdfunding Alliance, den britiske Crowdfunding Association, P2P Finance Association, European Crowdfunding Network, European Equity Crowdfunding Association samt P2P Banking.com, Crowdfund Insiders har været udsat for eksklusive interviews med University of Cambridge’s Dr. Mia Gray og en formidabel kader af europæisk crowdfunding trailblazers inklusive: CrowfundingHub grundlægger og direktionsmedlem i det europæiske Crowdfunding-netværk, Ronald Kleverlaan; Formand for bestyrelsen for Asociación Española de Crowdfunding Daniel Oliver; Le Crowdfunding forfatter, AFIP og ANACOFI crowdfunding ekspert Marianne IIZUKA; Koordinator for det tyske Crowdfunding-netværk og medlem af European Crowdfunding Stakeholder Forum, Karsten Wenzlaff; Administrerende direktør for Peer-to-Peer Finance Association, Sam Ridler; Leder af Nordic Crowdfunding Association, Dr. Rotem Shnoer; Abundance medstifter og UKCFA-direktør Bruce Davis; President for Financement Participatif France og grundlægger / administrerende direktør for Unilend Nicolas Lesur; P2P-Banking.com og P2P-Kredite.com Udgiver Claus Lehmann; Præsident for European Equity Crowdfunding Association og administrerende direktør for Assiteca Crowd Tommaso D’Onofrio og senest European Equity Crowdfunding Association General Counsel & AISCRIS bestyrelsesmedlem Alessandro M. Lerro.

Sidst, men bestemt ikke mindst, Oliver Gajda er den sidste interviewede fra en deltagende international platform i University of Cambridge / Crowdfund Insider-serien.  Gajda er den stiftende formand og administrerende direktør for European Crowdfunding Network, Belgien. Han er medlem af det europæiske Crowdfunding-interessentforum i Europa-Kommissionen, medlem af Executive Committee i CF50 og en Rådgivende bestyrelsesmedlem i FGF-ev Förderkreis Gründungs-Forschung. I løbet af det sidste årti har Gajda arbejdet med risikovillig kapital, mikrofinansiering, teknologi og socialt iværksætteri i både kommercielle og non-profit miljøer i Europa og USA. Som tidligere journalist startede han sin karriere i begyndelsen af ​​1990’erne inden for forlagsvirksomhed og forretningsinformation. Gajda er kandidatgrad fra Solvay Business School og fra University of Hamburg og studerede ved SEESS (UCL) i London. Vores interview følger:

Erin: Hvorfor har Det Europæiske Crowdfunding-netværk besluttede at deltage i Cambridge-EY European Alternative Finance Benchmarking Research?

Oliver: Det Europæiske Crowdfunding-netværk er en international nonprofitorganisation, der handler for et effektivt, afbalanceret og gennemsigtigt crowdfunding-økosystem i Europa. Uafhængig dataforskning og -analyse er et vigtigt aspekt for et professionelt og veludført marked. ECN støtter derfor denne og anden forskning, der hjælper med at skabe gennemsigtighed og ansvarlighed på det europæiske crowdfunding-marked. Indtil nu har der ikke været noget detaljeret forsøg på at erobre det paneuropæiske marked for finansiel crowdfunding. Den tidligere undersøgelse foretaget af NESTA og Cambridge for Storbritannien hjalp med at forstå det britiske marked lidt bedre, så det vil være godt at have et paneuropæisk billede. Jeg er meget interesseret i at finde ud af, om undersøgelsen kan identificere dybere tendenser og problemer omkring disse segmenter.

Erin: Den hurtige vækst i de forskellige sektorer indikerer, at peer-to-peer-udlån klart fører til afgiften – alligevel er crowdfunding af egenkapital temmelig lille, men vokser hurtigt. Hvordan forklarer du dette fænomen? Hvad med peer-to-peer-udlån?

Oliver: Væksten i udlånsbaseret crowdfunding er hidtil for det meste begrænset til Storbritannien i Europa og selvfølgelig meget mere i USA, selvom vi også ser andre europæiske markeder udvikle sig. Væksten er også et resultat af nationale markedsstrukturer og lokale banksektorer. Væksten er også drevet af afledninger i forretningsmodellen, i det mindste i USA og i tidlige faser også i Storbritannien, hvor peer-to-peer-udlån er blevet udskiftet eller udskiftet med henholdsvis business-to-peer-modeller , lette tildelingen af ​​aktiver fra institutionelle investorer og dermed øge de investerede beløb betydeligt (dette skaber også nye problemer og vanskeligheder med at styre investorernes forventninger og sandsynlig detailkundebeskyttelse). Ikke desto mindre er udlånsstrukturer sikrere end aktieinvesteringer og tiltrækker således et større antal afkastorienterede crowdfunders. Vi kan også overveje fordelingsmetoderne og reduceret gennemsigtighedsniveauer på mange udlånsplatforme – i det mindste sammenlignet med de fleste aktiemodeller – som muliggør en forenklet fordeling af penge på tværs af et stort antal lån med en transaktion, mens der genereres hyppige tilbagebetalinger af renter. Kapital på den anden side kræver en aftale ved due diligence og tildeling af midler, forbliver normalt illikvid og kræver et exit-scenarie for at tilbagebetale præmie og potentielt afkast. Generelt tror jeg ikke, at det er nyttigt på dette tidspunkt at blive hængt op på vilkår eller specifikke modeller for at definere en “førende afgift.” Vi taler om to forskellige økonomiske strukturer, der reagerer på forskellige motivationer hos investorer.

Erin: Hvad kan USA lære af Europa? Hvad er din mening om det lovgivningsmæssige miljø i USA for P2P-udlån??

Oliver: Jeg er desværre ikke alt for fortrolig med det amerikanske marked eller den offentlige diskurs, så jeg kan ikke kommentere det lovgivningsmæssige miljø. Vi har imidlertid været i kontakt med amerikanske myndigheder i et par år, nu og da, og er klar over, at der virkelig er en udveksling af ideer på politisk og reguleringsmæssigt niveau. Men vi bør ikke undervurdere forskellene i markeder og kultur mellem USA og Europa generelt, det kan være svært at komme med anbefalinger på begge måder.

Erin: Hvordan har det europæiske Crowdfunding-netværk engageret regeringens tilgang, både valgt og regulerende, fungeret som en katalysator for at drive crowdfunding og P2P-udlån? Hvordan udvikler regler sig?

Oliver: ECN har hidtil engageret sig i opbygningen af ​​en offentlig diskurs. Da vi hovedsagelig opererer på EU-niveau – selvom vi også har været aktive på nationalt plan i de fleste af EU-landene – skal vi handle i overensstemmelse med strukturen inden for den politik, der skabes i Europa. Vores politiske system er meget konsensusdrevet, og det skal være vores første prioritet at arbejde hen imod en grundig forståelse af crowdfunding, før vi kan forsøge at påvirke beslutningstagningen. På EU-plan er vi endnu ikke i et stadium, hvor beslutninger er forestående, skønt vi for nylig har bemærket et øget niveau af informerede drøftelser inden for et stort antal institutioner. På nationalt plan er der naturligvis taget beslutninger, og vi har hjulpet beslutningstagere med at forstå crowdfunding så godt som muligt. Generelt har nationale regler, der er drevet af beslutningstagere, dog været velvillige, men opportunistiske indtil videre snarere end baseret på en grundig forståelse af sektoren.

Erin: I sine fund vedrørende kvindernes rolle i alternativ finansiering siger den nylige Nesta-Cambridge-rapport, at kvinder udgør størstedelen af ​​fundraisers i både donationsbaseret og belønningsbaseret crowdfunding. Hvordan vil kvinder bevæge sig for at matche den overvejende mandlige P2P- og equity crowdfunding-sektor? Hvad med andre underbetjente befolkningsgrupper?

Oliver: Måske er det mændene, der skal bevæge sig for at matche de overvejende kvindedominerede donations- og belønningssektorer? Jeg ser ikke udlån eller egenkapitalfinansiering som bedre eller mere værd end de andre. De adresserer forskellige motivationer, det er alt. Men jeg er sikker på, at der er en række sociologiske forklaringer på kønsbaserede forskelle i investeringsadfærd. Dybest set synes kvinder at fokusere mere på at levere effekt inden for innovation og social forandring (viser empati), mens mænd søger økonomisk afkast (er grådige). Så dybest set er vi nødt til at spørge, er crowdfunding et finansielt værktøj for investorer, der søger profitmaksimering, eller er det et værktøj til effektfokuserede ændringsproducenter? Jeg antager, det kan begge være parallelt til en vis grad, men jeg vil ikke vælge lige nu, mulighederne for at udnytte forskellige veje er langt for spændende for det. (Og bemærk, det lykkedes mig at besvare dette spørgsmål uden at påpege, at crowdfunding måske ikke burde ses som en del af Alternative Finance, f.eks. Som krypto-valutaer, da crowdfunding ikke handler om finansiering (finansiering er en del af nogle crowdfunding-modeller) og som de finansielle løsninger, der tilbydes af crowdfunding af finansielle tjenester, er temmelig vanilje for nu).

Erin: For at alternativ finansiering skal vokse, bemærker Nesta-Cambridge-rapporten eksplicit “industrien skal fortsætte med at innovere, uddanne brugere og tage fat på de forskellige bekymringer, som forbrugere og SMV’er har med hensyn til alternativ finansiering.” Hvad vil ECN gøre for at skabe en sådan vækst yderligere?

Oliver: For at opbygge en bæredygtig sektor har vi brug for uddannede og tilfredse brugere. Så vi er nødt til at fokusere på gennemsigtighed og bedste praksis, især hvor detailinvestorer er involveret. Dette er en lang vej, da den finansielle læsefærdighed er på et foruroligende lavpunkt i både USA og Europa, hvor næsten halvdelen af ​​vores befolkning ikke er i stand til at beregne rentesatser, der anvendes i finansielle produkter (det er ikke klart, om sofistikerede investorer klarer sig bedre i denne henseende, men regulatoren har besluttet, at disse har penge nok, så det betyder ikke noget, om de mister nogle). Hvis crowdfunding ønsker at være en gyldig mulighed for detailinvestorer, skal den levere løsninger, der er passende for brugernes base. ECN udvikler paneuropæisk bedste praksis, og vi vil påberåbe en dedikeret adfærdskodeks i 2015, der vil foreskrive grundlæggende regler med hensyn til gennemsigtighed for professionelle crowdfunding-platforme. Vi arbejder også på at uddanne folk til crowdfunding: vi offentliggjorde to crowdfunding-guider (en generel og en specifik for den kreative mediesektor), begge tilgængelige på vores hjemmeside,  og vi vil snart optage en række webinarer om emnet.

Erin: Hvem identificerer du som den banebrydende sti? Interviewpersoner har anført Det Forenede Kongerige som førende; hvilket ansvar indebærer en sådan ledelse?

Oliver: Jeg bruger ikke meget tid på at spekulere i dette. Lad os fokusere på at opbygge en relevant ramme og så se tilbage på ti år. Jeg tror, ​​det vil være langt mere tilfredsstillende og måske give os nogle forfriskende overraskelser.

Erin: Hvordan ser du crowdfunding udvikle sig i hele Europa?

Oliver: Fremragende, selvfølgelig. Meget af den nationale lovgivning, der nu er på plads, har efterladt rigelig plads til innovation og konkurrence, mens de politiske vil forblive høje til at følge op og fortsætte med at muliggøre ændringer. At noget af forordningen ikke behager alle eller i nogle tilfælde måske endda har haft negativ eller restriktiv indvirkning på de lokale crowdfundingmarkeder er uheldigt, men i sidste ende vil en del af markedsudviklingen forhåbentlig være til det bedre. På europæisk plan har vi været i stand til at starte og støtte en veluddannet diskurs af alle større institutioner, der er involveret i de politiske processer, og Europa-Kommissionen har taget mange af vores håb op og handlet meget positivt. Men den samlede proces er langsom, og vi bliver nødt til at vente lidt længere, før vi ved, om der er enighed om at muliggøre crowdfunding gennem positiv regulering eller andre værktøjer. I 2012 offentliggjorde vi en ramme om, hvordan man opbygger et professionelt crowdfunding-marked i Europa, som omfattede specifikke anbefalinger til politikere og til crowdfunding-sektoren. I dag har Europa-Kommissionen handlet på de fleste af disse henstillinger, såsom oprettelse af ekspertgrupper (European Crowdfunding Stakeholder Forum), støtte til forskning (en række forskningsstipendier er givet tredjeparter), støtte til professionelle crowdfunding-foreninger (vi har modtaget midler i i mellemtiden og er blevet modtaget godt i mange af de europæiske institutioners handlinger) og så videre. Der er naturligvis rigelig plads til videreudvikling. Men crowdfunding-sektoren som helhed synes stadig ikke at være let at indgå i en relevant proces med den nødvendige dedikation. Forståeligt nok bekymrer platforme sig om deres daglige forretning og har ikke meget tid til de politiske aspekter (det er derfor, ECN arbejder på deres vegne), men vi er nu klar til at fremsætte nogle faste ideer om, hvordan sektoren kan arbejde hen imod professionelle standarder. , selvregulering og gennemsigtighed. Og det er også det rigtige tidspunkt for dette, da etablerede finansielle serviceselskaber (inklusive banker) går ind i crowdfunding, både egenkapital og gæld for at give spillet en ny dynamik..

Erin: Hvilke centrale emner blev diskuteret på nylige ECN-konvention i Paris, og hvad lærte du? Hvilke forstyrrelser og / eller innovationer vil crowdfunding se i de næste to år? fem år? ti år?

Oliver: Den nylige ECN Crowdfunding-konvention i Paris, vores tredje, var beregnet til at være sjov og mulighed for at udveksle ideer til vores medlemmer og interessenter. Og fordi crowdfunding ikke er en enestående ting, der sker uden for resten af ​​verden, sørgede vi for, at vi havde en fantastisk blanding af sektorer involveret for at sikre, at crowdfunding blev en vital del af så mange andre industrier og finansielle tjenester som muligt. Dette år fokuserede på finansiel crowdfunding til en vis grad og på de lovgivningsmæssige og politiske rammer. Arrangementet viste tydeligt, at ideen om crowdfunding har spredt sig i alle finansielle tjenester (fokuseret på tidligt stadium, effekt, innovation og SMV-finansiering), og at alle interessenter aktivt arbejder på måder at inkludere crowdfunding på en eller anden måde i deres sektorer. Dette bringer ikke kun et stort potentiale til det, men øger også forventningerne med hensyn til professionelle standarder. Faktisk er en af ​​de største forstyrrelser i crowdfunding-sektoren den begyndende assimilering af crowdfunding fra andre sektorer, såsom banker, venturekapitalfonde, business angels, inkubatorer, børser. Som et resultat vil vi ikke kun se ændringer inden for disse sektorer, men også inden for crowdfunding. Disse nye koncepter vil ikke kun innovere crowdfunding i sig selv, men også løfte ribben med hensyn til teknologiløsninger og supporttjenester inden for sektoren. Men mens begrebet crowdfunding har overbevist mange tidligere kritikere, har det endnu ikke nået hovedgaden. Ved at assimilere crowdfunding i andre sektorer kan crowdfunding muligvis miste noget af sin fordel, men også få en mere forbrugervenlig form, der vil tilfredsstille en bredere masse af detailinvestorer. Dette betyder også, at crowdfunding måske ikke bliver en massemarkedsløsning i sig selv, men at det sandsynligvis vil blive introduceret til massemarkedet gennem disse nye fundne samarbejde med andre finansielle servicesektorer (eller endda industri).

Crowdfund Insider har sluttet sig til University of Cambridge at være den eksklusive mediepartner på denne benchmarking-forskning. Dette interview er en af ​​en serie, der indeholder flere dybdegående interviews med internationale tankeledere og crowdfunding-pionerer fra de samarbejdende foreninger.

For benchmarking af forskningsforespørgsler bedes du kontakte Bryan Zhang, ph.d.-forsker i Crowdfunding & Alternativ økonomi ved University of Cambridge via e-mail [e-mail beskyttet] eller twitter @BryanZhangZ eller Robert Wardrop, stipendiat ved Judge Business School, ved University of Cambridge at [e-mail beskyttet]