En diskussion med Oliver Gajda fra European Crowdfunding Network: Forvent platformskonsolidering og grænseoverskridende udvidelse

Det Det Europæiske Crowdfunding-netværk (ECN) har længe været den førende stemme, der fortaler på vegne af crowdfunding-platforme for investeringer i hele Europa. Den medlemsdrevne gruppe har været i spidsen for at indgå i politiske beslutningstagere i Europa-Kommissionen – et initiativ, der endelig gav resultater, da nye paneuropæiske regler for crowdfunding blev annonceret i slutningen af ​​2019.

Senere i 2021 vil udstedere være i stand til at skaffe op til 5 millioner euro i Den Europæiske Union ved at udnytte en harmoniseret reguleringsordning. Mens visse detaljer stadig udarbejdes, forventes det, at dette bliver en velsignelse for både udstedere og platforme i denne sektor af Fintech.

Oliver Gajda var medstifter af ECN i 2012 og etablerede ECN som en international NGO i 2013 som administrerende direktør og formand for organisationen. For nylig oprettede Crowdfund Insider forbindelse til Gajda for at forhøre sig om lovgivningsmæssige ændringer i Europa såvel som hans forventninger til 2021.

Harmoniserede europæiske regler for crowdfunding bør have en betydelig indvirkning på industrien i Europa. Hvad forventer du, når de nye regler bliver lov?

Oliver Gajda: De harmoniserede regler for egenkapital og udlånsbaseret crowdfunding har været i gang i årevis, men vi ved, at mange markedsaktører ikke har forstået virkningen og relevansen af ​​disse regler fuldt ud. Dette er grunden til, at vi afholdt en online begivenhed i december med EF, nationale adfærdsmyndigheder og nogle af vores medlemmer for at fremme den overordnede forståelse.

De nye regler er tydeligt designet til at omforme markedet, hvilket muliggør mere konkurrence og udvikling af markedsledere og stærkere professionelle standarder. I de sidste år har europæiske crowdfundingplatforme stort set ikke vist vilje til proaktivt at arbejde på EU-bedste praksis, dette vil ikke længere være en mulighed.

I de EU-medlemsstater, hvor der indtil nu ikke blev anvendt nogen regulering på crowdfunding, vil dette være tilfældet fra november 2021. Dette giver større klarhed for små investorer, især på de markeder, hvor der allerede har været potentiel svig, og skaber nye muligheder i de markeder, hvor der indtil nu ikke er sket nogen eller begrænset aktivitet.

For de medlemsstater, hvor der allerede er anvendt regulering, vil de nye regler erstatte eksisterende fortolkning af lovgivningen senest i november 2022 på grund af en overgangsperiode for medlemsstater med eksisterende crowdfunding-regulering.

Undtagelser kan overleve, hvor regulering ikke er baseret på kapitalmarkedslove, men vi forventer ikke, at de vil være vigtige fremover.

De nye regler vil give grobund for platforme med en professionel baggrund, kapital og vilje til at vokse. Men dette vil også betyde fornyede investeringer for at tilpasse procedurer og professionel adfærd. Vi vil se øget konsolidering, som på nogle nationale markeder vil hjælpe med at skabe større aktører og grænseoverskridende udvidelse af flere platforme, sandsynligvis de større markeder først. Og vi vil se nye spillere komme ind. 

Når vi ser tilbage på 2020, har det været et udfordrende år for alle på grund af COVID-19. Hvordan har dine medlemsplatforme klaret sig generelt i 2020? Hvad er dine forventninger til 2021?

Oliver Gajda: COVID-19 har faktisk været en udfordring for alle. For crowdfunding-sektoren har samlet COVID ikke overraskende skadet flere af de platforme, der ikke havde formået at skalere deres operationer og handle flow tilstrækkeligt. Nogle former for engagement med kunder har været umulige, og digitale kanaler har ikke altid haft succes med at erstatte eksisterende person til person tilgang. Samtidig er investorer blevet mere forsigtige med hensyn til at investere i risikable aktiver og flytte deres penge til alternativer.

Vi forventer at se (flere) platformslukninger og en generel tilpasning til flere digitale processer. Der har også været nogle aktører, der var i stand til at opretholde og endda øge deres aktivitet eller endda skabe specifikke handlinger for at hjælpe deres kunder. Vi bemærker også, at volumen på nogle markeder er steget i løbet af 2021, da crowdfunding i stigende grad har været i stand til at fremvise fordelene ved finansiering af små og mellemstore virksomheder.

Vi forventer, at COVID hjælper platforme med at genfokusere og øge konkurrenceevnen. Men det har og vil yderligere fremskynde konsolidering af markedet.

Forventer du nogen negativ indvirkning fra Brexit?

Oliver Gajda: Det er for tidligt at sige, hvordan Brexit vil påvirke markedet. De fleste europæiske platforme fungerede ikke på tværs af grænserne, og af dem der gjorde det, har mange relevante beredskabsplaner, for eksempel datterselskaber, der vil være i stand til at udføre relevante aktiviteter i Storbritannien eller i Europa.

Der kan også være tilbagetrækning fra respektive udenlandske markeder via platforme, såsom Finansieringscirkler 2020 strategisk beslutning om at genfokusere på det britiske marked. Da den nuværende Brexit-aftale ikke dækker tjenester, bør vi dog forvente et fald i grænseoverskridende midler mellem Storbritannien og EU. For alt andet er vi nødt til at vente på, hvordan de to markeder vil udvikle sig ved siden af ​​og under den nye EU crowdfunding-forordning.

I USA ser vi en vis konsolidering af platforme. Forventer du flere kombinationer i Europa?

Oliver Gajda: Ja, konsolidering er allerede startet med en række fusioner i de sidste år, og vi forventer, at der kommer flere.

Branchen har til dels ikke formået at skalere operationer gennem de sidste år. Fusioner som CrowdCube og Seedrs handel i Storbritannien vil sætte tempoet for resten af ​​Storbritannien. Men det vil også påvirke EU-markederne, da begge platforme har bevaret en stærk interesse i EU.

På EU-markederne har fusioner ikke haft samme skala, men som i 2019-sagen Invesdor (Finland) fusionerer med Finnest (Østrig) menes fokus på udvidelse af grænseoverskridende også at føre til en relevant fordel under den nye EU-forordning.

Der er løbende diskussioner om samarbejde mellem forskellige platforme, og vi mener, at COVID muligvis fremskynder nogle af dem, men den vigtigste drivkraft vil være den nye harmoniserede forordning fra slutningen af ​​2021.

Det er fortsat uklart, om markedet vil fortsætte med at opskalere, såsom britisk forbruger peer-to-peer-långiver Zopa, som modtog sin banklicens i 2020 under de nye EU-reguleringsregler, eller hvis vi vil se mere nedskalering eller endda erhvervelse af platforme af banker eller andre finansielle tjenesteudbydere.

De relevante mål i EU er stadig begrænsede, og vi skal muligvis opleve de første klare markedsledere for at udvikle sig i EU.

 Og hvad med digitale aktiver (eller kryptoaktiver). Hvad er dine tanker om MiCAR? Nogle mennesker mener, at den nuværende ordlyd mangler.

Oliver Gajda: Der har været stor interesse for kryptoaktiver i de sidste år, men stort set ikke af etablerede crowdfunding-platforme.

I dag er det fortsat vanskeligt at handle værdipapirer som kryptoaktiver i hele Europa, selvom der i nogle medlemsstater er skabt relevante muligheder, og nogle crowdfunding-platforme tester disse.

Reglerne for brugen af ​​distribuerede hovedteknologier er i bedste fald rudimentære, for nu offentliggjorde vi en undersøgelse om dette sammen med advokatfirmaet Dentons. Ikke desto mindre, da crowdfunding nu reguleres som en finansiel tjeneste, og MiCAR med vilje udelader finansiel service, er det oprindeligt ikke af interesse for de fleste aktier med egenkapital eller udlån. Plus, MiCAR-forslaget fra Kommissionen vil helt sikkert ændre sig under den politiske diskurs inden for europæisk sammenhæng, og vi vil overvåge, hvordan dette vil ændre sig med tiden. 

Forbereder de fleste platforme sig på digitalisering af værdipapirer?

Oliver Gajda: For nu er dette ikke et problem, da MiCAR stadig er i udarbejdelsesprocessen inden for de europæiske institutioners politiske sammenhæng. Vi forventer relevante ændringer i udkastet til tekst i løbet af de næste måneder og år, inden det bliver afsluttet.

Ikke desto mindre har der selvfølgelig været adskillige forsøg på at digitalisere crowdfunding-transaktioner. Vi skal dog være forsigtige og forstå, at der er forskellige modeller i spil i hele EU, hvor nogle platforme fungerer uden for tilsyn med det finansielle marked – og derfor er i stand til at udnytte muligheder inden for kryptoaktiver – og andre, der fungerer under tilsyn med det finansielle marked, kun at kunne udnytte kryptoaktiver eller distribuere ledgerteknologier inden for mulighederne i de nationale love.

Vi forventer en masse diskussioner med nogle af vores medlemmer, men ingen klarhed om, hvordan reglerne i sidste ende vil se ud i et stykke tid, og hvordan de kan skabe muligheder for vores sektor. 

Hvad er de vigtigste politiske initiativer for ECN i 2021?

Oliver Gajda:  Med hensyn til den nye crowdfundingforordning, ECSP, forventer vi, at Europæiske sikkerhedsmarkedsmyndigheder at offentliggøre en offentlig høring om deres arbejde vedrørende de udestående reguleringsmæssige tekniske standarder, som vil hjælpe medlemsstaterne med gennemførelsen af ​​de nye regler.

Da EU har overladt nogle aspekter af gennemførelsen til medlemsstaterne, vil dette være vigtigt at følge for at sikre, at markedet har relevant adgang til information, der skal forberedes. MiCAR forbliver også i vores fokuspunkt de næste år, dette understreges af vores løbende samarbejde med INATBA.

På den anden side indledte vi et stykke tid tilbage diskussionen om, at crowdfunding kunne bruges til at fordele europæiske strukturfonde og allerede har leveret struktureret input til Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Den Europæiske Investeringsbank. Vi fortsætter med at støtte denne aktivitet og forventer at offentliggøre en yderligere undersøgelse i første kvartal 2021. Dette emne vil helt sikkert være hos os i nogen tid. 

I 2021 vil ECN annoncere nye partnerskaber? Nye tiltag?

Oliver Gajda: Med hensyn til vores nationale aktiviteter omkring skabelse af viden og uddannelse har vi nu en stærk tilstedeværelse i Italien og Spanien, i sidstnævnte vil vi lancere vores fulde aktiviteter i år samt først samarbejde med EU-agenturer som den europæiske intellektuelle ejendomsret Kontor. Vi er allerede begyndt at undersøge mulighederne for replikering på andre nationale markeder og håber at lancere en eller to mere i 2021.

Vi har også stor interesse for at udbrede vores akademiske samarbejde og er i tæt diskussion med første partnere. Det er imidlertid for tidligt at være i stand til at afsløre fuldt partnerskab, selvom vi allerede har udviklet gode forbindelser med potentielle partnere i EU, Storbritannien og USA. Vi er klar over, at dette marked fungerer anderledes end vi, og vi er tålmodige i vores indsats. 

Efterhånden som den nye regulering snart nærmer sig, vil der også være behov for en omfattende standard for bedste praksis, dataforsyning og gennemsigtighed over for forbrugere – tre områder, som industrien stort set ikke har behandlet i tilstrækkelig grad gennem de sidste år.

For os betyder det også at reflektere med vores medlemmer om vores egen position, mål og rolle inden for markedet. Vi er begyndt at redesigne vores tilgang og håber at være i stand til at justere vores positionering for fortsat at hjælpe sektoren med at modnes inden for vores nyligt harmoniserede marked.